onsdag den 15. marts 2017

Tanker om køkkenhaven 2017

Nu hvor solen endelig er begyndt at titte frem med sin lunende stråler. Begynder drømmene om den frodige køkkenhave også at spire. Jeg forestiller mig gerne smukke, sirlige og ikke mindst ukrudtsfrie rækker af struttende grønsager, det er dog langt fra et billede af virkeligheden. Faktisk tåler virkelighedes køkkenhave slet ikke at blive fremstillet i billedeformat. De sidste par år har køkkenhaven været præget af mange andre planter, end de spiselige, her taler jeg primært om senegræs og skvalderkål, plus den ikke så lille mængde af forskellige ukrudtsarter, lad mig blot kalde det biodiversitet i sin aller mægtigste form. Jeg har haft år hvor køkkenhaven var så godt som ukrudtsfri, og hvor rækkerne var lige. Men virkeligheden er, at sådan har det ikke været de sidste par år. Jeg kan remse de første mange undskyldninger op om, hvorfor køkkenhaven ikke har været pletfri, men det gider jeg simpelt hen ikke, for udbyttet har været der. Vi har spist, frosset ned, henkogt og vinteropbevaret mange mange grønsager, frugter, bær og nødder, og for mig er det vigtigste. Det er vigtigere for mig at vide hvad jeg putter i munden, end at have en æstetisk køkkenhave. Dette er en erkendelse, det har taget år at komme frem til. Ukrudt eller ej så er det bare et kæmpe frirum at nusse rundt ude i køkkenhaven. Jeg kan blive barnligt begejstret over, at se tingene gro, og jeg bliver til stadighed overrasket over, at de små frø, jeg putter i jorden, bliver til grønsager. Der er også en anden vinkel på denne anskuelse af køkkenhaven, jeg vil gerne give mine børn den samme glæde ved at spise egne grønsager og den kvalitetsbevidsthed der ligger herved. Det er dog et meget vigtigt princip for mig, at børnene lærer, at ting godt kan lykkedes selvom, at alt ikke ser snorlige ud. Alt dette betyder dog ikke at drømmen om den perfekte køkkenhave ikke eksisterer, for er tiden, energien og lysten til det, så bliver køkkenhaven ukrudtsfri i år, men jeg vil ikke gå på kompromis med at arbejdet skal være drevet af lyst. Jeg kan ikke være to steder på en gang, og det gider jeg ikke engang at forsøge. Jeg ved, jeg når det vigtige, og jordbærene og de nye kartofler er der lige om et øjeblik.
Billedet viser køkkenhaven som den ser ud i dag, så det er vist bare at komme i arbejdstøjet.

lørdag den 18. februar 2017

Skal, skal ikke, skal, skal ikke........skal (gøre forsøget)

Jeg har gjort flere forsøg, på at få bloggen her igang igen. Det er som det tydeligt fremgår ikke lykkes særlig godt. Men jeg savner at skrive, om det der optager mig i dagligdagen. Mine værdier har ikke ændret sig synderligt, siden jeg begyndte at blogge.På mange måder er jeg faktisk blevet meget mere bevidst om, hvad jeg vil, og hvad jeg bestemt IKKE vil!!! Personligt er der dog sket meget de senere år. Jeg er altid blevet beskrevet som genert og stille, og fordi det var den historie, der var om mig, var det også sådan, jeg så mig selv. Den fortalte historie blev til sandheden. Meeeen det var langt fra sandheden inde i mig, jeg vil så gerne sige min mening, vise hvad jeg kan og ikke kan, stille mig frem, drømme stort, møde spændende mennesker og blive inspireret og lære noget. På et tidspunkt blev jeg bevidst om, at jeg i nye relationer ikke var genert eller tilbageholdende, at jeg faktisk var den person, jeg havde det allerbedst med at være. Sikke en øjenåbner. Det gav mig mod på at udfordre mig selv. Og da jeg for godt et års tid siden, havde en oplevelse hvor jeg i kraft af, at jeg turde være mig selv, fik anerkendelse fra en kant jeg ALDRIG havde turde håbe på, tænkte jeg "FU.. det, nu tager jeg den fulde kontrol over mig selv". Det har været den bedste beslutning nogensinde, og det giver dagligt så mange positive oplevelser, og der er flere drømme, der allerede er gået i opfyldelse.
Nå men hvad har det så med bloggen at gøre, kan man tænke. Meget faktisk. For på grund af min indbildte generthed har jeg aldrig rigtig fortalt nogen om bloggen, den har været min hemmelighed........for tænk nu hvis den ikke var god nok. Men bloggen har også været det sted, hvor jeg har været mig selv, hvor jeg har turdet skrive, det der var vigtigt for mig.......et frirum.
Nu har jeg så haft kæmpe overvejelser om hvorvidt, jeg skulle starte en ny blog. Ny start og ny blog, men nej. Jeg er kommet frem til, at jeg er glad og stolt af min blog, den har givet mig så meget. Den er en del af mig, den er mit liv beskrevet med ord og billeder. Den skal ikke glemmes, for jeg mener hvert eneste ord, der er skrevet. Derfor fortsætter jeg bloggeriet her, med de samme værdier, de samme forhåbninger og bestræbelser på at gøre livet så enkelt og ukompliceret som muligt. Der vil stadig komme opskrifter, små hverdagsglimt men derudover tænker jeg også, der kommer flere indlæg med en større dybde. Og som en sidste ting har jeg tænkt mig, at invitere flere folk på besøg her på bloggen. Håber I fortsat vil følge med i mit "helt simple" liv.

Kærligst Dorte