lørdag den 10. januar 2015

Har I ingen tørretumbler???

-"Har I ingen tørretumbler?" spurgte en kollega med meget stor underen og måske en anelse foragt i stemmen i går. Til det kunne jeg jo kun svare: -"Nej! sådan en ejer vi ikke, og kommer heller aldrig til det, men vi har dog en vaskemaskine". Samtalen fortsatte med hvilket stort arbejde det måtte være at hænge alt tøj til tørre, det kunne jeg, med sandhed, sige at jeg aldrig havde overvejet. Faktisk mener jeg, at det at hænge tøj til tørre især udendørs er små momenter af livsglæde for mig. Jeg har tænkt på denne samtale siden, for når jeg går på arbejde, føler jeg mig jo ikke anderledes, jeg trives rigtig godt blandt mine kollegaer (som jo er en flok blandede mennesker). Jeg kan da godt se jeg ikke lever helt som dem. Ovenstående eksempel er jo også blot et ud af mange, ikke udelukkende fra min arbejdsplads, men i mødet med mennesker generelt.
Der var også en, der overhørte en telefonsamtale, hvor jeg talte med min datter om hvorvidt hun måtte tage en legekammerat med hjem. Jeg nævnte for hende, at selvfølgelig måtte hun det, men da jeg først kom senere hjem, var der jo ikke fyret op, så de måtte lige tage en tyk trøje på. Dette er jo hverdag for os, der er først varme på når vi kommer hjem og får fyret op. Men at der er varme på, er jo en selvfølgelighed for de fleste, så derfor afledte denne telefonsamtale en del spørgsmål.
Når jeg møder disse spørgsmål og denne underen, forklarer jeg mig heller end gerne. Vi har jo truffet et valg om at leve, som vi gør, og jeg har ingen forventning om at andre forstår vores valg, at de accepterer det er vores valg, betyder dog meget for mig. Heldigvis møder jeg oftest en interesse, når jeg fortæller om vores livsstil, selvom jeg tit tænker, at dem jeg taler med ikke helt forstår vores valg. Men når alt kommer til alt forstår jeg jo heller ikke helt dem der bor i parcelhuse med store græsplæner og herregårdssten i indkørselen.
Hvordan er det så at vi skiller os ud fra flertallet af befolkningen? I en overskrift tror jeg, at man kan sige, at vi prøver at få mest muligt ud af mindst muligt. I den sætning ligger der jo implicit, at det kræver en lidt større indsats end blot at trykke på forskellige knapper på enten en tørretumbler, et fyr, en dankortterminal eller en mikrobølgeovn. Så vores hverdag er fuld af praktiske gøremål, gøremål som mange vil se som træls arbejde, men som jeg ser som processer, der giver et resultat. Og når man selv har været med i de forudgående processer, bliver glæden og taknemmeligheden ved f.eks. varmen i stuen ekstra tilfredsstillende. Jeg tager ikke meget for givet her i livet, men jeg er dagligt taknemmelig for mangt og meget stort som småt, og jeg tror det hjælpe til at have et sundt liv. Jeg bliver ikke stresset, for jeg er vant til at der skal ydes en indsats for at opnå et resultat, jeg har ikke en forventning om, at ting sker af sig selv. Personligt tror jeg, at det ofte er her, det går galt i det moderne samfund, vi er blevet vant til at blive serviceret, og når vi så skal yde en indsats for at opnå et resultat, så bliver vi stressede, fordi det ikke kommer af sig selv. Jeg er glad for mit liv, og jeg ønsker ikke at leve det anderledes. Tværtimod bliver jeg ved med at søge processer der giver flere daglige gøremål, men så i sidste ende giver mere livskvalitet.

 
 
Praktiske gøremål er jo fantastiske, når man kan tilbringe tid med disse to.
 
 

6 kommentarer:

  1. Vi har heller ikke nogen tørretumbler, og i mange år var det en stor fornøjelse for mig at hænge vasketøj til tørre med mine små - nu store - hjælpere (mine fingre kan ikke tåle fugt, så jeg har måttet give afkald på dette, undtagen på lune sommerdage). Man ser himlen på en anden måde, når der kommer en klemme imellem. Vi har dog en vaskemaskine og et fyr, Jeg er en inkarneret frossnepind. Man prioriterer på en anden måde og lever noget anderledes, det, mener jeg, er et stort gode, som du også beskriver det i din tekst.

    SvarSlet
    Svar
    1. ... og folks forundrede kommentarer kender jeg kun alt for godt. Jeg lavede ofte et langtidshævet brød, der skulle hæve fra aften til morgen og så til man havde tid til at bage det om eftemiddagen. Jeg har ikke tal på hvo mange gange jeg er blevet spurgt om, hvordan jeg havde tid til det. Mit svar var standard: Det kræver en smule planlægning, men det hæver altså uden at jeg kigger på det ;)

      Slet
    2. Det handler jo om at planlægge livet ud fra ens behov, og de ændre sig jo løbende. Og med hensyn til "tidskommentaren" den får jeg også konstant, og mit standardsvar handler også om planlægning, men hvis jeg er i et flabet humør, så plejer jeg at spørge hvad de når at udrette, nu når de ikke bruger tid på at hænge vasketøj op og bage brød. Det får jeg sjældent et svar på;)

      Slet
  2. Vi har ingen tørretrumbler og vi vil ikke have en, selvom at vi føler at omverdenen bare venter på at vi overgiver os specielt nu når vi har valgt at bruge stofbleer der jo selvfølgelig skal vaskes. Vi har et træfyret fyr, som skal tændes op hverdag og fyldes op hver anden time 2-4 gange alt efter hvor koldt dernder, men det er hyggeligt og vi sparer en hel del penge som givernos frihed til at gøre noget andet. Vi har også et psr malkegeder, du skal bare se folk i hovedet når de hører det det første spørgsmål er ofte "hvad bruger i mælken til" men mælken drikker vi jo ligesom andre mennesker drikker mælk vi laver så også ost og yoghurt, som andre køber, men vi laver det så bare selv ligesom vi selv bagerbrød og laver andet mad....
    Der er mange der undres når man har taget nogle valg der afviger fra den normalititet som medierne giver os et billede af, men jeg tror det er sundt at gøre lidt op med det forbrugssamfund vi lever i, det kan ikke være hverken økonomisk eller økologisk holdbart i længden.
    God weekend her fra

    SvarSlet
    Svar
    1. Stofbleer og ingen tørretumbler - ditto her. Det slider også enormt på tøjet med sådan en fætter.
      I begyndelsen havde vi faktisk heller ikke vaskemaskine, men kogte bleerne på komfuret. Så tænkte jeg bare på min mormor, der kavde vandpåst og brun sæbe ... rindende vand er nok den moderne fornødenhed jeg nødigst vil leve uden, skarpt forfulgt af køleskabet. Jeg har også drømt om egen mælk, men nu er det ved at være uaktuelt (børnene er større nu og jeg har laktoseintolerans), og vi har måttet prioritere nærheden til København (pga mandens arbejde) over det lille hus på landet. Men hjemmelavet brød og mad - ja tak. Købepizzaer og sodavand er ren luksus den gang hver halve år vi får det :)
      Også god weekend til jer.

      Slet
    2. Det er præcis det samme med vores fyr:) og ja jeg mener også det er hyggeligt at fyre, hvilket ikke betyder, at det er træls at hente brænde ind sådan en blæsende dag som i dag. Det jeg synes er ærgerligt, er når jeg bliver mødt med den der foragt, der ligger i spørgsmålet "Hvorfor gider du at gøre det sådan?" : Jeg mener jo, at livet forstås bedst hvis man ved, hvad det handler om, og det er svært, hvis man går glip af alt det grundlæggende, der får ting til at fungere. God Weekend:)

      Slet