fredag den 19. juli 2013

Ærter i fryseren

For første gang i min køkkenhavekarriere er det lykkedes mig at få grønærter i fryseren. Jeg forestiller mig allerede, at de skal anvendes i en hønsesalat, og jeg skal helt sikkert også lave en portion karbonader med grønærter og gulerodssovs. Men det bedste er nu, den tilfredsstillelse jeg får ved tanken om, at nu kan jeg også forsyne min lille familie med ærter.

Nu når jeg så sidder der og bælger ærter, så er der jo tid til at tænke. Og når mindstemanden gerne vil hjælpe, så kan pædagogen i mig ikke lade være med at tænke på, al den træning der er i ærtebælgningsprocessen. Finmotorikken trænes, koncentrationen trænes, der tælles, der smages både på de søde ærter og den bitre skræl. Der skal sjældent så meget til, for at styrke børns udvikling.




Forklædet stammer fra min bedstemor, og er efterhånden ved at være en gammel klud, men uden forkælde dur køkkenhelten ikke............


Det færdige resultat. 600 gram ærter blev det til.

onsdag den 17. juli 2013

Leen i træet.


Da jeg var barn, var leen et meget mere udbredt redskab, end den er nu til dags. Og jeg husker, hvordan de hang rundt omkring i træerne. Jeg har altid forbundet leen med varme somre, dejlige sommerafterne og ro. Da jeg så kom hjem forleden, og gik ned for at hænge vasketøj op, hang der pludselig en le i æbletræet. Og med det samme jeg øjenede leen, blev alle mine sanser fra barndommen vakt til live, og jeg fik en dejlig ro i hele kroppen. Det er tankevækkende, hvor lidt der nogen gange skal til for at skabe en berusende lykkefølelse.

mandag den 15. juli 2013

Beskæring af valnød.

Da jeg blev 30 fik jeg et valnøddetræ i gave. Jeg havde egentlig ønsket mig det i mange år, men et træ af den kaliber har jo krav på at blive plantet et sted, hvor det har mulighed for at vokse sig stort og flot helt ugeneret. Og eftersom vi ikke viste hvor vi skulle grave og hvilke træer der skulle fældes, var vi nødt til at vente med valnøddetræet, indtil vi kunne give det den optimale plads. Så nu har det stået i hjørnet af frugthaven, ugeneret og med den smukkeste udsigt i godt 4 år. 

Valnøddetræet trængte til at blive trimmet, da det havde lavet nogle skud nederste på stammen, som i travlheden havde fået lov at vokse sig store. Og eftersom Valnøddetræer helst skal beskæres i juli-september, så fandt jeg saksen frem, og fik skåret skuddene af, og samtidig fjernet noget græs og ukrudt omkring træet.


Træet før med vildskud og ukrudt.


Træet nu befriet for vildskud og ukrudt.

søndag den 14. juli 2013

Høst af bananskalotteløgene.

Da jeg var på inspektionsrunde i køkkenhaven i går, kunne jeg se at stort set alle toppene på bananskalotteløgene havde lagt sig ned. Jeg synes måske det er lidt tidligt, men er jo ikke til at ændre.


Så i dag hev jeg alle løgene op, vejret er jo fint til at tørre løg i, så de ligger bare på jorden, og så håber jeg, vinden og solen gør deres til, at løgene bliver godt tørre. Hvis ikke må jeg jo lægge dem på net, og køre dem ud og ind, men det er jo lidt mere tidskrævende.


Løg er måske ikke den mest interessante plante at dyrke i køkkenhaven, de er jo billige at købe i butikkerne, og smagen er der ikke den store forskel på, hvad enten den er købt eller hjemmeavlet. På trods af det er løg en af de afgrøder, jeg holder mest af at dyrke. Jeg ved ikke helt hvorfor, men de er så let at have med at gøre, løgene passer jo nærmest sig selv. Det mest kritiske er som tidligere nævnt netop at få dem ordentlig tørre, så de kan holde sig hele vinteren. 

Foruden bananskalotteløgene har jeg i år også rødløg, de små skalotteløg i klynger, almindelige løg og hvidløg. 

lørdag den 13. juli 2013

Ude godt men hjemme er nu bedst.

Efter en uge i det smålandske er jeg nu tilbage i min egen lille verden, og det er bestemt ikke værst. Efter en uge uden direkte adgang til en køkkenhave, kan jeg nu endelig gå udenfor døren og hente lækkerier ind, og det er bestemt heller ikke værst. 



Meget smukt kan der siges om Småland, men bugnende grønsags markeder har de bestemt ikke, og udvalget hos den lokale købmand er heller ikke noget at berette om. Blåbærene og skovjordbærene var dog i særklasse, de stod i skovbunden og fristede overalt, hvor vi var. Og jeg håber ikke, at en uge hvor det eneste vitaminrige vi indtog, netop var blåbær og skovjordbær, skader vores ellers glimrende helbred. 

Så her er hvad jeg bl.a. hentede ind til dagens aftensmåltid.


Ærterne er bare helt perfekte i øjeblikket, og jeg har rigtig rigtig mange i år, så måske der for første gang nogensinde ender et par poser i fryseren. Emaljefadet er hjembragt fra et loppis i Småland, og jeg er helt vild med det, og har allerede fortrudt mange gange at jeg ikke også købte en matchende spand og et større fad.....æv æv æv.