mandag den 20. maj 2013

Grødevejr.

Tidligere i dag havde vi mine forældre på besøg. Og da vi gik rundt udenfor og talte om vejret, sagde min mor -"Det er rigtig grødevejr idag". Udtrykket grødevejr havde jeg ikke hørt i lang tid, jeg tror det er et gammelt bondeudtryk, som betyder at vejret er varmt, fugtigt og skyet. Det er jo næsten som om, at man kan høre planterne gro i sådan et vejr. Mon ikke der findes mange af sådanne gamle vejrudtryk, som efterhånden er ved at gå i glemmebogen, fordi vejret ikke har den samme betydning for de fleste mennesker i dag. Bilka har jo altid agurker, jordbær eller andet alligevel selvom vejret har ødelagt høsten i Danmark. 


Hvidløgene strutter.


Frugthaven er ved at komme i blomst.



Kreaturene NYDER det grønne græs efter en lang vinter med ensilage.


Er det bare mig, eller er der usædvanlig mange mælkebøtteblomster i år?


I plantekassen på terassen gror radisser og salat sammen med purløg.

2 kommentarer:

  1. Grødevejr det udtryk kender jeg godt, så gror planterne godt :) desværre også mælkebøtterne, det går de også hos mig.

    SvarSlet
  2. Dejlige billeder og flotte hvidløg, du har holdt dem godt, mine er vist mere forsømte :)
    JEg har tænkt det samme om mælkebøtterne, jeg mindes ikke det var så vildt sidste år...

    SvarSlet