tirsdag den 9. april 2013

Rødbedesnask.

Jeg er glad for rødbeder, de smager jo skønt og er supersunde, men jeg synes også, at de har deres begrænsninger i madlavningen. Efterhånden for noget tid siden så jeg et program fra River Cottage, hvor Hugh lavede en dip eller lignende med rødbeder, og den har jeg haft lyst til at gøre efter lige siden. Så jeg har eksperimenteret mig lidt frem, og forleden opnåede jeg den perfekte rødbede dip/snask.


Opskriften er som følger:

3 store rødbeder skrælles og skæres i grove tern, herefter koges de møre. I mellemtiden ristes 100 g cashewnødder på panden, når de er tilpas ristede, hældes de en foodprocessor og blendes sammen med 3 fed hvidløg, en skive lyst brød, saften fra det meste af en citron. Når rødbederne er møre, hældes de også ned i foodprocessoren og hakkes indtil det er blevet en homogen masse. Til sidst tilsættes rapsolie imens foodprocessoren kører, der skal tilsættes lige netop så meget, at snasket er perfekt snasket, og det er jo en smagssag. Vi brugte rødbedesnasket til at dyppe kartoflerne og kødet i til vores aftensmad, det er også rigtig godt på madpakken til et stykke groft brød eller i en sandwich.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar