søndag den 14. april 2013

En vintergæk......

Da vi flyttede ind her på ejendommen, var der jo en gammel have, som var fyldt med diverse løgvækster. Vi har dog sidenhen gravet, bygget og flyttet jord i en sådan grad at alle vintergækkerne stor set er forsvundet. Påskeliljer og tulipaner reddede vi, mens tid var, men vintergækken er en uddøende race her på matrikelen. Sidste forår spottede jeg dog en del vintergækker i et af vores markskel, og i dag tog jeg så spaden på nakken, og gik over, og gravede en stor klump fine vintergækker op. Og hvis det ikke var fordi, at regnen er begyndt at sile ned, så havde de allerede været plantet i det store bed langs vores indkørelse, men det må vente, til det bliver tørvejr igen.




Jeg tog selvfølgelig ikke alle vintergækkerne i skellet, jeg synes, de lyser så fint op blandt de krogede hyldetræer og store sten. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar