lørdag den 2. februar 2013

Køkkentanker.

Jeg ved ikke, hvornår genbrugstanken sådan for alvor ramte mig. Jeg har altid ment at genbrug var godt, men da jeg var i tyverne, var jeg også enormt betaget af muligheden for, bare at kunne købe noget nyt og flot. Da vi istandsatte den ejendom vi havde tidligere, brugte vi nye materialer, køkken- og badeværelses-elementerne var fra de populære køkkenfirmaer. Det færdige resultat var rigtig flot, men det var også ualmindeligt almindeligt, og som jeg ser det i dag, så var det kedeligt. Vores daværende hjem lignede alle andres hjem. Nu har vi efterhånden boet i dette gamle, på mange måder faldefærdige, hus i 5 år. Planerne er jo at bygge et nyt hus, men planerne er udsat, og målet ender måske med at være meget anderledes end den oprindelige plan.

Fordi planer jo ændrer sig, så vi os jo nødsaget til at renovere vores køkken. Og sikke en proces det har været. Vi havde et meget lille budget, og var derfor nødt til at tænke kreativt, og det skal jeg da lige love for, vi har fået et fint resultat ud af. Alt i alt har vi brugt ca. 15.000 kr på renoveringen, hvilket i sig selv er lidt af en præstation, da vi jo både har støbt gulv, lavet nye lofter, pudset alle vægge op og endda fjernet en væg. Når jeg så sidder nu i mit fine køkken, og er lykkelig helt ind i hjertet, så kan tanken om et spritnyt designkøkken til 200.000 kr ikke ligge mig fjernere. Jeg er blevet bevidst om, at tanken om at genbruge ting og sager i alle afskygninger stikker dybere end blot det at jeg spare penge, det giver mig en skøn lykkefølelse at kunne give gamle/kasserede ting et nyt liv, og derved sætte fokus på "køb og smid ud kulturen" som dominerer den del af verden hvor vi bor. Og så elsker jeg at gøre tingene anderledes end flertallet:) Og i bund og grund handler livet jo om at være lykkelig, og nu ved jeg med sikkerhed, at genbrug gør mig til et lykkeligere menneske.


1 kommentar:

  1. Ja. det er noget skørt noget at tage en ting der har en historie og give den et nyt liv som noget helt andet. Det får en til at tænke på om de mennesker der lavede tingen i sin oprindelige form i deres vildeste fantasi havde forstillet sig hvor den ville ende og man åbner øjnene for at alt man selv går og bygger osv. på et tidspunkt måske får et liv som noget helt andet.
    mvh Allan

    SvarSlet