lørdag den 9. februar 2013

Fastelavnsboller og døde høns.

Forleden aften var jeg igang med at bage skønne fastelavnsboller. Dejen var lækker, cremen perfekt og alt tegnede til, at det blev de mest vellykkede fastelavnsboller i mange år. Mens jeg så står og pensler, de flot hævede boller med en fin gul æggeblomme nede fra hønsene, slår der en tanke pludselig ned i mig........- fik jeg egentlig lukket hundene ind i hundegården, efter at de havde været ude og brænde krudt af? Og i samme sekund denne tanke kommer til mig, ved jeg, at hundene er inde i hønsegården. Jeg flyver ud af døren, med min forstuvede fod, det er mørkt, men jeg kan høre balladen i hønsehuset. Jeg råber på hundene, mens jeg humper afsted mod hønsehuset, og sikke et syn der møder mig. Der ligger døde høns overalt, hundene er helt oppe at køre, og jeg tuder.......Jeg får hundene kaldt til mig, de bliver lukket i hundegården, og jeg går tilbage for at se hvor slemt det står til. 8 høns nåede de at aflive, tilbage er der 2 høns og kokken. Det er simpelthen så surt, på en måde var det bedre, hvis det var ræven, der havde været forbi. Sket er sket, nu venter jeg til det bliver forår, så jeg kan få fyldt hønsebestanden op igen.

Hvad fastelavnsbollerne angår, så var de fantastiske. Opskriften jeg brugte kommer herfra, jeg fulgte den slavisk, jeg undlod dog det fuldkornsmelet, og lavede dem på rent hvedemel.



1 kommentar:

  1. Øv det er godt nok surt:-(

    Men husk hunde og høns kan godt lære at leve fredeligt sammen, det kræver dog en del træning.

    / Mathias

    SvarSlet