torsdag den 27. december 2012

Om at gå på beton..........

Hvis man var kommet forbi her i går efter mørkets frembrud, vil man måske have undret sig over bl.a. at se en kvinde komme ud af husets bagdør iført gummistøvler, trusser og en t-shirt, kvinden forsvandt efterfølgende omkring hushjørnet for derefter at kravle knapt så elegant ind af et vindue. Kort tid herefter kommer en mand ud af selvsamme vindue, kører afsted i bilen, kort tid efter kommer han tilbage, og forsvinder ind af vinduet igen med en familiepizza..................................Vi støbte nyt gulv i vores kommende køkken igår, det i sig selv er knaldhårdt arbejde, og når nøglen til husets anden dør, på mærkværdigvis pludselig er forsvundet, må man jo kravle ud og ind af vinduer. Da tiden var inde til tandbørstning, blev vi dog enige om, at betonen var blevet så tør, at vi ved hjælp af plader burde kunne komme frem til badeværelset, uden at skulle ud gennem vinduet. Det nærmeste vi kunne finde, der mindede om plader, var børnebøger, så med bøgerne velplaceret på gulvet kunne vi springe afsted over det nystøbte gulv. Og selvfølgelig dukkede den forsvundne nøgle op her til formiddag.
 
 

4 kommentarer:

  1. Haha, ja den her jul glemmer i nok sent :)
    Tillykke med jeres nye gulv, er ret imponeret hvor hurtigt det er gået!
    God fornøjelse med opbygningen af jeres nye køkken!

    SvarSlet
  2. Tak for det, nej den glemmer vi næppe, men vores juleferier er ofte meget dramatiske på enten den ene aller anden måde:)

    SvarSlet
  3. Tihi, jeg kan se det for mig :) (jeg er selv ekspert i at forlægge nøgler på strategiske tidspunkter).
    "Dramatiske juleferier" lyder som alle tiders emne for en blogpost.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er heller ikke god til nøgler...........

      Slet