mandag den 17. december 2012

En blød pakke er klar.

Så blev jeg endelig færdig med denne strikkede uldtrøje i størrelse 2 år. Trøjen er en julegave til min nevø, og jeg håber, at han og ikke mindst hans mor vil sætte pris på den, for den har så sandelig trukket tænder ud. Hvorfor ved jeg ikke, den har ikke været kompliceret at strikke, men pindene har sneglet sig af sted, og jeg har flere gange overvejet at droppe den helt. Resultatet er jeg så højst overraskende, blevet rigtig godt tilfreds med. Især halskanten er jeg blevet godt tilfreds med.
 


Garnet er SMART superwash fra SandnesGarn, som jeg havde i min strikkekurv, det gør jo næsten trøjen til et resteprojekt, og det er dejligt, for jeg forsøger at få tømt lidt ud af den bugnende strikkekurv.
 

3 kommentarer:

  1. Hvor er den flot! Ville ønske vi var på julegavebytning sammen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du kan klemme dig ned i en str 2 år, så laver jeg gerne en til dig;)

      Slet