fredag den 16. november 2012

Billedlotteri til pakkekalenderen.

Jeg er i fuld gang med at planlægge årets pakkekalenderer til Rikke og Martin, og jeg vil jo helst give dem gaver, der er personlige, og noget der rammer lige netop deres interesseområder. Det er bestemt ikke alle gaverne, der bliver personlige og hjemmelavede, men dem der er, er lavet med stor kærlighed til mine skønne børn.

Martin bliver 2½ år i julen, så han er begyndt at kunne forstå en masse, og hans leg udvikler sig med lynets hast. Han er ikke længere den lille babydreng. Derfor skal han have nogle gaver, der udfordrer ham, og som motiverer ham til at udvikle sig yderligere.

Til Martin har jeg derfor lavet et billedlotteri.




Motiverne er taget fra vores eget fotoalbum, og består hovedsageligt af maskiner, som er hans store lidenskab, og jeg er sikker på, han kan genkende billederne, der alle er taget herhjemme.

Jeg har lavet billedlotteriet på computeren. Jeg har fire billeder på hver A4 side, så billederne er store, og det samme er brikkerne, så det skulle være til at overskue for den lille mand. Jeg har lavet 4 spilleplader, så der er sammenlagt 16 billeder, men det kan man jo variere, efter hvilken svæhedsgrad man ønsker. Til sidst har jeg lamineret det hele, så det kan holde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar