søndag den 16. september 2012

Indholdet af min strikkekurv......


Jeg har vendt indholdet af min strikkekurv ud på stuegulvet....ganske uoverskueligt ser det ud......præcis som min lille families liv. Vi er slået tilbage til start for Gud ved hvilken gang, denne gang er det bare lidt mere omfattende, end vi før har oplevet. Men vi klarer det, vi er stræbsomme, arbejdssomme og vi er ved godt mod.

Hvorfor tømte jeg så min store strikkekurv? jo jeg har besluttet mig for at restestrikke resten af året. 15 års ihærdige strikkerier, giver mange rester, og en del ufærdige projekter, så garn har jeg nok af, nu skal det så forvandles til små hyggelige projekter.


Første projekt er et par hulmønstrede uldsokker i str 30-32, et glad og hyggeligt strikketøj til en søndag aften, hvor drømme skal revurderes, og fremtiden pludselig bliver anderledes, end vi forventede, livet kan ikke planlægges................heldigvis:)


2 kommentarer:

  1. Nu har jeg ikke læst alle dine indlæg, men jeg håber ikke det er noget alvorligt og at i kommer ovenpå igen :)
    Men du ser ud til at have garn nok til at kunne strikke dig igennem selv den værste krise, god strikkelyst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er vant til modgang af stort set alle former, så vi klarer den:) og ja der er meget garn:)

      Slet