tirsdag den 19. juni 2012

Første spadestik

Jeg har vist nævnt det før, vi trænger til et nyt stuehus. Vi har talt, talt og atter talt, talt med hinanden, talt med arkitekten, talt med alle der har gidet at tale med os, vi ville være 100% sikker på, at det hus vi skal bygge, er det hus vi vil bo i resten af vores liv. Det har været en rigtig lang proces, vi har skullet overvinde en vifte af problemstillinger, både personlige, lovgivningsmæssige, økonomiske og jeg kunne blive ved. Og alt dette inden byggeriet overhovedet kom igang, jeg tør næsten ikke tænke på, hvad der venter os forude.........

Men nu er vi for alvor igang. Spaden er stukket i jorden, det første vandrør er gravet over, og der er ingen vej tilbage.





Det er en fantastisk, omend skræmmende, følelse at være igang med byggeriet. De næste billeder er taget fra den kommende dobbelte terassedør, og jeg synes det er en ok udsigt.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar