tirsdag den 5. juni 2012

Biksemad

Herhjemme nyder vi ofte en gang biksemad, det er den bedste måde at bruge rester af kød og kartofler på. Jeg tror der er mange forskellige "opskrifter" på biksemad. Min er meget simpel, jeg er ikke så vild med at blande for mange ting sammen.

Når jeg laver biksemad, bruger jeg altid en rest steg, det kan være flæskesteg eller oksesteg. Hvis det skal være en luksusudgave, bruger jeg også et stykke bacon. Først bruner jeg løg og (bacon) godt på panden, herefter tilsætter jeg kødet, som er skåret i tern. Tilsidst kommer kartoflerne i, så lader jeg det stå ved sagte varme, gerne i en halv time, så kartoflerne får en sprød skorpe. Til biksemaden får vi ofte spejlæg, en gang hjemmelavet agurkesalat er også godt. Grønsager må man spise til frokost eller dagen efter. Det bedste resultat pnår man med en fast kartoffel, eller som i dag med nye kartofler.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar