lørdag den 7. april 2012

Grove, saftige og lette kernestykker

Jeg har længe savnet en opskrift på boller der på en gang både er grove, saftige, fulde af kerner og lette på en gang, jeg har afprøvet mange opskrifter, men har aldrig opnået et tilfredsstillende resultat. Nu har jeg selv forsøgt mig med en "tøm køkkenskabet opskrift", og efter et par forsøg, hvor opskriften løbende er blevet justeret, er jeg endt ud med en opskrift, der opfylder mine krav.



Opskriften er som følgende og der bliver ca 24 stykker:

25 gram (øko)gær opløses i 1 liter lunken vand, heri tilsættes 4 tsk fint salt, 1 dl rapsolie, 2 rimelige spsk honning. Nu er det så køkkenskabene skal tømmes for i alt 3 dl kerner, jeg har brugt græskar og solsikkekerner, 6 dl blandet mysli, havregryn og ruggryn, herefter tilsættes 350 gram rugmel og ca 650 g hvedemel. Dejen køres mellem 5 og 10 minutter på køkkenmaskinen, har man ingen køkkenmaskine, må armmusklerne i sving. Dejen skal være rimelig våd, så tilsæt melet efterhånden. Nu skal dejen så sove i 24 timer i køleskabet. Efter opvækningen sættes dejen på bageplader med to skeer, herefter efterhæverne bollerne mellem en halv og hel time. Bollerne bages ca 12 minutter ved 225 grader.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar