torsdag den 29. marts 2012

Pastinakker


I dag stod aftensmaden på kalkun i paprikasovs og kartoffelmos. Når jeg laver kartoffelmos, er det stort set altid lavet af en halvdel kartofler og en halvdel rodfrugter. Jeg synes det gør mosen let og luftig, og man får ikke en pludselig mæthedsfølelse, som man godt kan få af ren kartoffelmos.

Og tænk sig det er muligt at hente pastinakker ind fra haven her sidst i marts, det er da skønt. Jeg tog ikke mine pastinakker ind i efteråret, de fik lov til at stå i haven. Pastinakkerne har holdt sig fint, og jeg har løbende høstet af dem gennem hele vinteren. Nu er de begyndt at skyde, så det er med at nyde dem, inden det er for sent.

2 kommentarer:

  1. det ser sørme godt ud, spiser du også toppene? i suppe eller stuvet til en gang brasseret kød med mos? jeg har aldrig fået toppe med når jeg har købt pastinak.

    SvarSlet
  2. Hej Camilla, jeg har aldrig overvejet at spise toppene, jeg bruger dem ofte som suppevisk, men det er rigtigt, de ser friske og indbydende ud.

    SvarSlet