torsdag den 8. marts 2012

Nye egetræer på vej

Forleden da jeg hentede Rikke hos mine forældre, havde hende og morfar samlet 4 agern op under et egetræ. De var lige på spring til at spire, så da vi kom hjem, mente Rikke de skulle såes, så vi fandt en krukke og jord frem. Hun fik sået sine agern, så mente hun, der skulle laves et skilt, så vi kunne huske, hvad der var sået i krukken. Det var fint med mig, og jeg foreslog hende at hun kunne finde en pind at skrive på over i brændestakken, men det var tilsyneladende ikke fint nok. Vi endte derfor ud med et stort malet skilt, desværre er tuschen ikke vandfast, men Rikke er meget glad for sit veludførte arbejde, og føler allerede et stort ejerskab overfor sine forhåbentlig kommende egetræer, og det er jo det, der er det vigtige.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar