lørdag den 26. november 2011

En tåget mandag eftermiddag

I mandags hvor tågen var tung og tæt, kom vores lille Angus besætning. Besætningen består af 3 køer med hver deres kalv, oven i det er alle 3 køer drægtige, så det kan snart blive en stor flok. De er bare faldet rigtig godt til, og kommer os i møde når vi går ind til dem, eller går langs hegnet. Ungerne er også ellevilde. Lillebror er stort set umulig at skifte en ble på, nu hvor der er udsigt til køer fra puslebordet. Rikke har allerede døbt tyrekalven Lars, ved ikke lige hvor det navn kom fra. Hun har også været med til både at "designe" og bygge en foderkrybbe til dem. Det er jo ikke fordi, de behøver ekstra foder end det græs der er på marken, men vi er kommet i besiddelse af nogle affaldskartofler, som vi vil give dem. Derudover er de meget meget glade for nedfaldsæbler, og dem synes begge børn er sjove at være med til at samle op og køre ind til kvæget. Foderkrybben står dog fortsat inde i maskinhus, vi venter lige med at sætte den ud, til den lovede storm er overstået.



fredag den 25. november 2011

En god fortæller.

Som så mange andre er jeg glad for at se programmerne om Bonderøven, en så positiv tilgang til livet, som han har, kan man da kun blive inspireret af. I går havde Bonderøven og jeg så "endelig" afstemt vores kalendre, og var begge mødt op til foredrag, Bonderøven var fortælleren, og jeg var tilhøreren (sammen med flere hundrede andre). Og jeg må indrømme, at jeg er imponeret. Først og fremmest blev jeg imponeret over, hvor mange ord den mand indeholder, han talte uafbrudt fra 19.30 til 21.45, dog afbrudt af 20 minutters pause. Pausen brugte han meget sympatisk og tilstedeværende på at tale med alle, der havde lyst. Nu når han havde så mange ting at fortælle, så var det jo rigtigt fornøjeligt, at han faktisk er en rigtig god fortæller. Han formår at fortælle sine historier med humor, selvironi og ydmyghed, hvilket ikke er hverdagskost i disse individualistiske tider efter min mening. Denne fortællermåde leder frem til en sidste ting, som jeg beundrer manden for. Han tør stille sig uden for mængden, udtrykket "hvad du ser, er hvad du får" er nok det, der dækker ham bedst. Han trådte ind på scenen i sine slidte sikkerhedssko, naverbukserne og den strikkede trøje, han tør stå ved sig selv, sine holdninger og sit liv i en sådan grad, at alle uanset hvad de beskæftiger sig med kunne lære noget. Aftenen sluttede selvfølgelig af med klapsalver, men jeg sad med fornemmelsen af, at klapsalverne var lidt afdæmpede, ikke fordi folk ikke kun lide hvad de så, men fordi foredraget indbød mere til eftertænksomhed og ydmyghed end til højlydt tiljubel. 

Desværre havde jeg ikke kameraet med, og det var nok også godt det samme, for jeg er ikke sikker på, at jeg havde turdet tage et billede af manden, der fra min plads på anden række.

mandag den 21. november 2011

Kalkuner går rundt og napper i porrene og gulerødderne og jokker i timiaen...

Noget af det bedste TV underholdning der sendes for tiden er efter min mening "Nak og Æd", og mens jeg stod og gjorde urterne til min kæmpe portion fond klar, kom jeg til at tænke på netop dette program. Nikolaj Kirk har jo altid en ide om, at dyrene har gået i skoven og spist lidt æbler, nappet til lidt timian og gnasket i en gulerod. Herhjemme er det jo faktisk det der er foregået, kalkuner ligger nu og koger med de selvsamme porrer, som de har spist toppene af, gulerødderne og sellerierne som de også har taget toppene af og timian og persille, som de ikke ligefrem har gået og nippet til, men nærmere trådt godt og grundigt i. For mig er det virkelig tilfredsstillende, jeg bliver oprigtig glad og fornøjet, når det lykkedes mig at kunne skabe et samspil mellem familien, dyrene og køkkenhaven på denne måde. Det er virkelig sjovt at være selvforsynende.......

Hundemad

I går slagtede vi alle vores 8 kalkuner. Kalkunerne vejede mellem 8 og 10 kg pr stk, hvilket jeg synes er en fin størrelse, for så er de nemlig stadig til at håndtere. Kalkunerne parterede jeg i følgende dele: over- og underlår, vinger, bryst, snitzler og småkød. Skrogene er vi lige nu ved at forvandle til dejlig fond i den store grukedel. Tilbage har vi så indmaden, og jeg skal være ærlig og indrømme, at den sætter vi ikke særlig stor pris på, men det gør tilgengæld vores hund. Så derfor er jeg ved at koge al indmaden til hunden. Når indmaden er kogt, blander jeg den op med kogte ris, og fryser det ned i portionsanretninger.

Indmad i kog, og jeg er ikke ked af, at det netop er i dag, jeg er ramt af en forkølelse, der har taget al min lugtesans!

søndag den 13. november 2011

Madspild = tidsspild

I går aftes så jeg DR2 tema om madspild. Jeg er ikke ideologisk eller fanatisk omkring madspild. Mit forhold til madspild ligger i min opdragelse. Gennem min opvækst fik vi tit "restemad", det var som oftest fint, andre gange ville jeg hellere have haft noget andet og mere lækkert. Men sådan er livet jo, vi kan jo ikke spise som grever og baroner hver eneste dag. Nu her som voksen spiser vi også ofte rester, faktisk laver jeg madplaner med indbygget restemad. De dage jeg ved, jeg kommer sent hjem fra arbejde, står der rester fra den foregående dag på menuen. Det kan være alt fra lasange, biksemad, sammenkogte retter, boller i karry eller rugbrød med frikadeller, og jeg må indrømme, at jeg her spare rigtig meget tid og penge på at planlægge vores måltider.
I bund og grund handler det hele om struktur, og jeg ved at mange mennesker har et anstrengt forhold til at strukturere deres liv. Psykologisk set har mennesket dog brug for stuktur og orden, vi kan jo ikke fungere uden vores ure, kalender og arbejdsplaner. Og det er når struktureren mangler, vi begynder at få stress og andre dårligdomme. Derfor undrer det mig, at de i programmet påpegede at et fortravlet liv, var den hyppigste årsag til madspild. Jeg tænker jo netop, at hvis ens liv er travlt og stresset, så kunne man netop planlægge sin måltider, og ikke blot smide mindre mad ud men også skabe mere tid. 
Nu skal det ikke lyde som om, jeg er en helgen, men i mit liv hænger mindre madspild sammen med at skabe mere tid og ro omkring både tilberedningen og selve måltidet.   

Kalendergaveide # 2

Jeg er stadig i fuld sving med at lave og udtænke kalendergaver til ungerne. Jeg har 4 kriterier for gaverne: 1) de skal være billige, 2) de skal være lavet ud fra et ønske om, hvad de hver især synes er spændende, 3) de skal være langtidsholdbare, nu når jeg bruger så meget energi på dem, 4) til sidst skal de fremstå som en gave fra julemanden, for han findes i virkeligheden!!!!, så der er mange spor at skjule. Og jeg skal hilse at sige at Rikke på 6 år, synes han er noget fræk, fordi han ofte har stjålet vores kamera.

I går aftes lavede jeg så denne bold, som er beregnet til Mindstemanden.


Det smarte ved denne bold er, at jeg istedet for det sædvanlige vatfyld, har lavet en lille åbning, så jeg kan putte en ballon i. Når ballonen så bliver pustet op, virker bolden som en let hoppebold, og jeg tror den er så let, at den ikke kan vælte noget, hvis den bliver kastet lidt vild.

lørdag den 12. november 2011

Flere dyr på vej.

Denne smukke efterårsdag bliver brugt på at lave indhegning. I starten af næste uge kommer der nemlig 3 Anguskøer med kalve, der skal bo her hos os. Vi glæder os rigtig meget.