lørdag den 20. august 2011

Persille

Rækken med persille er stor, bred og frodig. Jeg kan bedst lide kruspersille, selvom alle taler om den bredbladede variant, holder jeg fast i kruspersillen. For efterhånden nogle år siden, tog jeg på torvet og solgte alt godt fra køkkenhaven sammen med min mor. Vi havde to store salgshit, den ene var friske hindbær og den anden var bundter af kruspersille. Især de gamle damer var vilde med den kraftige og sprøde persille, som jo på ingen måder tåler sammenligning med den persille, der kan købes i potter i supermarkederne.

Jeg gemmer persillen til vinteren ved at fryse den. Jeg plukker persillen i store buketter, som jeg skyller godt, derefter ryster jeg det værste vand fra, vrider stilkene af, og putter dem i plastikposer i passende potioner. Fidusen ligger så i, at når persillen så skal bruges, til f.eks. persillesovsen, tager jeg posen op og mens den stadig er frossen, får den nogle slag med kagerullen. Derved springer persillen, og er klar til at komme i sovsen. 

En anden måde jeg bruger/gemmer min persille på, er ved at lave en slags persilleolie. Jeg tager en stor dusk persille, hvidløg efter smag og en god olie. Det hele blendes godt, konsistensen skal være tyk men alligevel flydende. Olien hældes på glas, og sættes i køleskabet. Hvorlænge den kan holde ved jeg ikke, men jeg har ofte den stående en måneds tid, og jeg har ikke oplevet, at den er blevet dårlig. Olien tilsætter jeg til creme fraice sammen med salt og peber, derved får jeg den lækreste dressing på ingen tid. Olien kan også fortyndes yderligere med olie, og bruges til at smøre på kylling eller andet kød under stegning. Ofte bruger vi også blanding til at drisle ovenpå de hjemmelavede pizzaer. Pasta/bulgur/linser til madpakken eller salaten bliver også skønne, hvis de vendes i lidt af olien. Det er altså kun fantasien, der sætter grænser for, hvad denne skønne olie kan bruges til.


fredag den 19. august 2011

De lever stadig

Efter næsten to ugers bekymring for mit andet hold kalkuner, lever de stadig. De trives rigtig fint i deres hus og indhegning. Huset de bliver lukket ind i om natten, er genbrug fra mine forældres tid som hobbyfjerkræsavlere. Min far lavede i sin tid huset, det er lavet som en rundbue beklædt med stålplader. Smukt er det ikke just, men det fungerer rigtig godt. Indhegningen har min mand stået for, den er til gengæld flot, hvis man kan bruge det udtryk om en indhegning. Den er lavet med lærkestolper, som stammer fra en lille skov/beplantning som han ejer. Tråden var en rulle der stod her på ejendommen, da vi overtog den, så den har heller ikke kostet os en krone. Alt i alt har vi ikke haft nogle udgifter på hus og indhegningen til vores kalkuner, at vi så måtte betale dobbelt for kalkuner, er jo en helt anden sag.






En uventet kvalitet ved disse kalkuner er, at de kan holde den lille krudtugle optaget i halve timer ad gangen, han elsker at sidde og kigge på dem. Dyr og børn hænger sammen, og jeg er så glad for, at vi endelig har fået mulighed for at give vores børn mulighed for at lære at omgås dyr. Jeg håber de får forståelse for at dyrene er hyggelige, og at de skal have det godt, men at de i sidste ende skal ende på deres tallerken.

onsdag den 17. august 2011

Tomater og en enkelt peberfrugt



I dag har jeg tømt drivhuset for tomater og den ene peberfrugt, det blev til i år. Jeg synes drivhuset er ved at se usselt ud. Tomatplanterne er skimelede, peberfrugterne er slet ikke kommet i gang, og agurkeplanterne er ved at være visne. Jeg ved ikke, om jeg kan skylde skylden på det fugtige og kølige sommervejr, vi har haft i år, men udbyttet har ikke været som det plejer. Tomaterne her skal henkoges med nogle krydderurter, og peberfrugten skal i madpakken i morgen. I forhold til madpakker så er det bare skønt, at kunne fylde den med grønt fra haven. I dag har jeg haft små san mareno tomater med (de bliver spist som slik i øjeblikket), vindruer fra drivhuset og gulerødder. I år har jeg gulerødder i forskellige farver, og det er utroligt hvilken en opmærksomhed gule, hvide og lilla gulerødder får i spisepausen.

tirsdag den 9. august 2011

For at gøre en kort historie lang!!!

I fredags varslede jeg jo, at der ville flytte nye beboer ind her på vores lille ejendom. Jeg havde bestilt 8 kyllinger og 8 kalkuner, der skulle opfedes, så vi kunne få noget prima kød i fryserne. Vi havde arbejdet hårdt for at få indhegningen klar, og jeg glædede mig som et barn til juleaften. Fredagaften drog jeg så afsted sammen med mindstemanden for at hente kræet. Det pippede hele vejen hjem, og Martin var helt opslugt af de små fugle. Vel hjemme fik vi sat fuglene over i værkstedet, kyllingerne krævede varmelampe, og indhegningen skulle lige være helt færdig, inden kalkuner skulle sættes helt ud. Lørdag fik vi indhegningen færdig og flyttet kalkunerne ud, det var en fornøjelse at se, hvorledes de nød al pladsen og de grønne planter. Lørdag aften tog vi så i byen........og kom sent hjem. Da jeg så kommer ned i haven for at lukke kalkunerne på græs søndag formiddag, er det et forfærdentlig syn der møder mig. Alle de små kalkuner ligger kvalt inde i huset. Jeg blev ærligt talt lidt hysterisk, og da det så gik op for mig, at synderen var vores EGEN hund, var det næsten mere end jeg kunne bære. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle tude over en død kalkun, men det gjorde jeg!!! Efter at have sundet mig lidt, begyndte jeg at lede efter kalkuner til salg på nettet. Så mandag efter endt arbejdsdag kørte jeg til Sønderjylland efter nye kalkuner, de går nu inde i værkstedet indtil kalkunhuset er hundesikret og hundegården er sikret mod at hunden bryder ud, mens vi ikke er hjemme.





For at fuldende den ulykkelige historie, døde en af de små kyllinger søndag aften, efter at vi havde haft besøg af et lille barn, der klemte den lidt for hårdt. Nu håber jeg, at der ikke sker flere dødsfald inden vi svinger øksen sidst på efteråret.

fredag den 5. august 2011

Forberedelser

Rikke har fået en fridag sammen med mig i dag. Vi laver nogle nødvendige forberedelser, inden vi kan byde nye beboer velkommen i aften. Vi glæder os rigtig meget.

tirsdag den 2. august 2011

Når hverdagen er en fest

Når nu jeg synes hverdagen er fantastisk, hvorfor så ikke fejre en tirsdag eftermiddag med gode chokoladeboller. Herhjemme kan vi alle rigtig godt lide kager og andre søde sager, men der er ikke noget der slår nybagte chokoladeboller. Der er dog altid en voldsom diskussion om hvorvidt chokoladestykkerne er store nok og mange nok.


Chokoladebollerne er lavet ud fra min allround bolledej. Jeg bruger denne dej til alle slags boller.

Bolledej:
25 g økogær
2,5 dl væske (vand, mælk, tykmælk eller andet spændende)
1 spsk olie
1 spsk sukker
1 tsk salt
450 g mel (i vores "dagligdagsboller" erstatter jeg noget af melet med havregryn eller andet groft mel)

Dejen kan desuden tilsættes chokolade, rosiner, tranebær, nødder, squash det er kun fantasien der sætter grænsen.

Dejen laves som en enhver anden gærdej, det der gør forskellen, er æltningen. Jeg ælter altid dejen i 10 minutter på min køkkenmaskine.

Dejen hæver 45 minutter, formes til 10 boller, efterhæver 30 minutter og bages herefter 10-12 minutter ved 225 grader.

Til sidst vil jeg også lige nævne, at jeg altid dobler opskriften op 1 eller 2 gange. Bollerne er nemlig også gode selvom de har været en tur i fryseren.