To ud af to

Endelig færdig med begge tæpper. Det sidste tæppe er til min niece på 3 år, så det er foruden det skønne campingvognsstof også lavet med lapper fra et sengebetræk med kattekillinger. Bagsiden er også kattekillingestoffet. Så selv om tæpperne minder meget om hinanden, så har jeg forsøget at tage højde for pigernes alder. Den ældste er 11, så hun må formodes at være over kattekillingealderen. 

Sylte og julekål

I december måned har vi fyldt den store grukedel op 2 gange. Vi lagde ud med at koge svinekød til sylte i grukedelen, 3 halve grisehoveder, 2 slag og godt med andet ureelt svinekød og ben. Det hele blev kogt i selskab med suppeurter og godt med timian. Efter kogningen blev kødet pillet fra, og skåret i mindre stykker, det var så fedtet....... Dernæst fyldt vi kødet i forme og hældte den varme suppe over. 9 liter sylte blev det til. Nu skulle man jo så tro, vi er meget glade for sylte, men det er nu ikke min stærke side, manden i huset er dog meget begejstret for denne ret af kogt svin. Cirka halvdelen af sylterne har vi nu også foræret væk til forældre og kollegaer. Det er jo dejligt at forære noget til folk, som de sætter pris på. Jeg synes sylte er en rigtig god ret til at få ryddet lidt ud i fryseren.

Herhjemme er traditionen, at der til sylte hører julekål. Julekål er, for de der ikke ved det, kogt hvidkål der er presset, så mest muligt væske er forsvundet. Efter presningen hakkes kålen på en kødhakker. Når julekålen skal tilberedes, smeltes lidt smør i en gryde, kålen tilsættes og røres lidt rundt, kålen må ikke tage farve. Herefter spædes kålen langsomt op med RIGELIGT fløde. Jo hårde kålen er presset, jo mere fløde kan den trække. Julekålen krydres her i huset med salt og peber, andre bruger kanelsukker, men det gemmer vi til risengrøden. Desværre er der ingen billeder af julekålen, men den er omtrent lige så kedelig at se på som sylten.....

En ud af to

Nu nærmer tiden sig jo med hastige skridt juleaften, og min plan med hjemmegjorte julegaver holder stadig, men jeg må indrømme, at jeg er ved at være lidt presset. Mine to niecer skal have hvert deres vattæppe. Tæppet har sådan en mellem størrelse, der gør det ideelt at tage med overalt. Pigernes familie er meget glade for campinglivet, så jeg forstiller mig, at tæppet skal med på stranden, i bilen, bruges som sengetæppe og hvad de nu ellers kan finde på. Så nu er det bare at håbe, tæpperne falder i deres smag. 

Her er det ene tæppe (det der er blevet færdig!). Det er syet af en blanding af nye og gamle stoffer, firkanterne er 15 x 15 cm. Bagsiden er et gammelt dynebetræk fra en genbrug.

De sprødeste brunkager

Så er julen skudt igang herhjemme. Jeg elsker julen, men ikke førend i december, så jeg har virkelig set frem til idag. Dagen startede allerede i går aftes, hvor jeg lavede brunkagedej, kalenderlys, fandt pakkekalenderen frem, pyntede køkkenet og bagte kommenskringler så alt var klar, til at vi kunne spise morgenmad sammen alle 4 i dag (hvilket ikke sker særlig ofte). Så i morges lidt over halv syv sad vi samlet og spiste blødkogte æg, kommenskringler (spiser man overhovedet kommenskrinler længere?) og drak dejlig kaffe i stearinlysets skær. Julemanden havde sørme været et smut forbi i nattens løb, så det kunne jo ikke være en bedre start på julemåneden.

Tilbage til overskriften. Jeg bager brunkager hvert år, selvom vi faktisk ikke rigtig er til småkager. Heldigvis er det ikke så svært at afsætte en dåse brunkager hist og pist, så de ender altid med at blive spist. Opskriften jeg følger, ved jeg ikke hvor stammer fra, jeg har den stående på en løs lap papir, og hvert år er det, det samme cirkus med at finde den i kassen med mine løse opskrifter.

250 gram smør (rigtig smør)

125 gram sukker

250 gram mørk sirup (jeg bruger rørsukkersirup, og det gør en forskel, synes jeg)

75 gram smuttede og grofthakkede mandler

½ tsk stødt nellike

½ tsk revet muskatnød

2 tsk stødt kanel

2 tsk stødt kardemomme

1 tsk potaske opløst i lidt varmt vand

500 gram mel

 

Smør, sukker og sirup opvarmes til kogepunktet. Krydderier, mandler, og potaske røres i. Herefter skal massen køles af, indtil den er lunken, hvorefter melen røres i. Når dejen er så nedkølet at du kan arbejde med den, rulles den til pølser (tykke pølser-store brunkager og tynde pølser-små brunkager). Pølserne fryses. De frosne pølser skæres i skiver, jeg laver tynde brunkager, så mine er ca 1 mm tykke. Brunkagerne bages 5-6 minutter ved 170 grader.

Til at skære brunkagerne ud får jeg hjælp af min veninde Eva, hun er som skabt til formålet....

En tåget mandag eftermiddag

I mandags hvor tågen var tung og tæt, kom vores lille Angus besætning. Besætningen består af 3 køer med hver deres kalv, oven i det er alle 3 køer drægtige, så det kan snart blive en stor flok. De er bare faldet rigtig godt til, og kommer os i møde når vi går ind til dem, eller går langs hegnet. Ungerne er også ellevilde. Lillebror er stort set umulig at skifte en ble på, nu hvor der er udsigt til køer fra puslebordet. Rikke har allerede døbt tyrekalven Lars, ved ikke lige hvor det navn kom fra. Hun har også været med til både at "designe" og bygge en foderkrybbe til dem. Det er jo ikke fordi, de behøver ekstra foder end det græs der er på marken, men vi er kommet i besiddelse af nogle affaldskartofler, som vi vil give dem. Derudover er de meget meget glade for nedfaldsæbler, og dem synes begge børn er sjove at være med til at samle op og køre ind til kvæget. Foderkrybben står dog fortsat inde i maskinhus, vi venter lige med at sætte den ud, til den lovede storm er overstået.

En god fortæller.

Som så mange andre er jeg glad for at se programmerne om Bonderøven, en så positiv tilgang til livet, som han har, kan man da kun blive inspireret af. I går havde Bonderøven og jeg så "endelig" afstemt vores kalendre, og var begge mødt op til foredrag, Bonderøven var fortælleren, og jeg var tilhøreren (sammen med flere hundrede andre). Og jeg må indrømme, at jeg er imponeret. Først og fremmest blev jeg imponeret over, hvor mange ord den mand indeholder, han talte uafbrudt fra 19.30 til 21.45, dog afbrudt af 20 minutters pause. Pausen brugte han meget sympatisk og tilstedeværende på at tale med alle, der havde lyst. Nu når han havde så mange ting at fortælle, så var det jo rigtigt fornøjeligt, at han faktisk er en rigtig god fortæller. Han formår at fortælle sine historier med humor, selvironi og ydmyghed, hvilket ikke er hverdagskost i disse individualistiske tider efter min mening. Denne fortællermåde leder frem til en sidste ting, som jeg beundrer manden for. Han tør stille sig uden for mængden, udtrykket "hvad du ser, er hvad du får" er nok det, der dækker ham bedst. Han trådte ind på scenen i sine slidte sikkerhedssko, naverbukserne og den strikkede trøje, han tør stå ved sig selv, sine holdninger og sit liv i en sådan grad, at alle uanset hvad de beskæftiger sig med kunne lære noget. Aftenen sluttede selvfølgelig af med klapsalver, men jeg sad med fornemmelsen af, at klapsalverne var lidt afdæmpede, ikke fordi folk ikke kun lide hvad de så, men fordi foredraget indbød mere til eftertænksomhed og ydmyghed end til højlydt tiljubel. 

Desværre havde jeg ikke kameraet med, og det var nok også godt det samme, for jeg er ikke sikker på, at jeg havde turdet tage et billede af manden, der fra min plads på anden række.

Kalkuner går rundt og napper i porrene og gulerødderne og jokker i timiaen...

Noget af det bedste TV underholdning der sendes for tiden er efter min mening "Nak og Æd", og mens jeg stod og gjorde urterne til min kæmpe portion fond klar, kom jeg til at tænke på netop dette program. Nikolaj Kirk har jo altid en ide om, at dyrene har gået i skoven og spist lidt æbler, nappet til lidt timian og gnasket i en gulerod. Herhjemme er det jo faktisk det der er foregået, kalkuner ligger nu og koger med de selvsamme porrer, som de har spist toppene af, gulerødderne og sellerierne som de også har taget toppene af og timian og persille, som de ikke ligefrem har gået og nippet til, men nærmere trådt godt og grundigt i. For mig er det virkelig tilfredsstillende, jeg bliver oprigtig glad og fornøjet, når det lykkedes mig at kunne skabe et samspil mellem familien, dyrene og køkkenhaven på denne måde. Det er virkelig sjovt at være selvforsynende.......

Hundemad

I går slagtede vi alle vores 8 kalkuner. Kalkunerne vejede mellem 8 og 10 kg pr stk, hvilket jeg synes er en fin størrelse, for så er de nemlig stadig til at håndtere. Kalkunerne parterede jeg i følgende dele: over- og underlår, vinger, bryst, snitzler og småkød. Skrogene er vi lige nu ved at forvandle til dejlig fond i den store grukedel. Tilbage har vi så indmaden, og jeg skal være ærlig og indrømme, at den sætter vi ikke særlig stor pris på, men det gør tilgengæld vores hund. Så derfor er jeg ved at koge al indmaden til hunden. Når indmaden er kogt, blander jeg den op med kogte ris, og fryser det ned i portionsanretninger.

Indmad i kog, og jeg er ikke ked af, at det netop er i dag, jeg er ramt af en forkølelse, der har taget al min lugtesans!

Madspild = tidsspild

I går aftes så jeg DR2 tema om madspild. Jeg er ikke ideologisk eller fanatisk omkring madspild. Mit forhold til madspild ligger i min opdragelse. Gennem min opvækst fik vi tit "restemad", det var som oftest fint, andre gange ville jeg hellere have haft noget andet og mere lækkert. Men sådan er livet jo, vi kan jo ikke spise som grever og baroner hver eneste dag. Nu her som voksen spiser vi også ofte rester, faktisk laver jeg madplaner med indbygget restemad. De dage jeg ved, jeg kommer sent hjem fra arbejde, står der rester fra den foregående dag på menuen. Det kan være alt fra lasange, biksemad, sammenkogte retter, boller i karry eller rugbrød med frikadeller, og jeg må indrømme, at jeg her spare rigtig meget tid og penge på at planlægge vores måltider.

I bund og grund handler det hele om struktur, og jeg ved at mange mennesker har et anstrengt forhold til at strukturere deres liv. Psykologisk set har mennesket dog brug for stuktur og orden, vi kan jo ikke fungere uden vores ure, kalender og arbejdsplaner. Og det er når struktureren mangler, vi begynder at få stress og andre dårligdomme. Derfor undrer det mig, at de i programmet påpegede at et fortravlet liv, var den hyppigste årsag til madspild. Jeg tænker jo netop, at hvis ens liv er travlt og stresset, så kunne man netop planlægge sin måltider, og ikke blot smide mindre mad ud men også skabe mere tid. 

Nu skal det ikke lyde som om, jeg er en helgen, men i mit liv hænger mindre madspild sammen med at skabe mere tid og ro omkring både tilberedningen og selve måltidet.   

Kalendergaveide # 2

Jeg er stadig i fuld sving med at lave og udtænke kalendergaver til ungerne. Jeg har 4 kriterier for gaverne: 1) de skal være billige, 2) de skal være lavet ud fra et ønske om, hvad de hver især synes er spændende, 3) de skal være langtidsholdbare, nu når jeg bruger så meget energi på dem, 4) til sidst skal de fremstå som en gave fra julemanden, for han findes i virkeligheden!!!!, så der er mange spor at skjule. Og jeg skal hilse at sige at Rikke på 6 år, synes han er noget fræk, fordi han ofte har stjålet vores kamera.

I går aftes lavede jeg så denne bold, som er beregnet til Mindstemanden.

Det smarte ved denne bold er, at jeg istedet for det sædvanlige vatfyld, har lavet en lille åbning, så jeg kan putte en ballon i. Når ballonen så bliver pustet op, virker bolden som en let hoppebold, og jeg tror den er så let, at den ikke kan vælte noget, hvis den bliver kastet lidt vild.

Flere dyr på vej.

Denne smukke efterårsdag bliver brugt på at lave indhegning. I starten af næste uge kommer der nemlig 3 Anguskøer med kalve, der skal bo her hos os. Vi glæder os rigtig meget.



Rikkes personlige opskriftsbog.

Sidste jul da jeg skulle finde på 24 pakkekalendergaver til Rikke, var en af ideerne at lave hendes egen personlige opskriftsbog. Ideen er sikkert brugt før, men sikke en succes den er herhjemme. Jeg havde selvfølgelig lavet nogle opskrifter/sider i bogen på forhånd, så hun ligesom kunne se formålet. Sidenhen er der blevet lavet mange flere sider, og hun har virkelig opnået et ejerskab over den bog. I dag skulle vi så gøre klar, så hun kunne få opskriften på chokoladeboller i bogen også. Det vi gør er, at tage billeder undervejs i bageprocessen, bagefter skriver vi opskriften ind og limer billeder i bogen. Det sjove er, at man også kan følge Rikkes udvikling, så jeg håber at Rikkes interesse for bogen varer ved.

Her er billeder af hendes to favoritter i øjeblikket.

Mere kød i fryseren.

Så nu må jeg heller se, om jeg stadig kan huske, hvordan jeg poster et indlæg. Dagene flyver afsted, men heldigvis med følelesen af, at jeg når en masse. I efterårsferien slagtede Rikke og jeg 3 kyllinger. Det var så hyggeligt, hun var meget optaget af processen, og stillede det ene spørgsmål efter hinanden. Hun var især interesseret i, hvad der befandt sig inde i kyllingen, så vi undersøgte både hjerte, kråse, leveren o.s.v. Da vi var helt færdige, og havde parteret kyllingerne, ville hun nu gerne høre, om jeg ikke godt vil komme og hjælpe hende med at slagte hendes kyllinger, når hun var flyttet hjemmefra. Selvfølgelig vil jeg det:)

I går havde jeg så fået afsat hele familien, så jeg kunne få hovederne hugget af de sidste 3 kyllinger. Jeg mener, det er en fantastisk berigende proces at slagte. Det ene øjeblik står jeg med et levende dyr i hånden, som jeg har givet de mest optimale livsbetingelser. Det næste øjeblik står jeg med et dødt dyr, jeg kan forvandle til fantastisk mad. Det er virkelig for at bruge en kliche en "win-win situation".

Ja det er jo en lidt blodig omgang, og nogle ville kunne forstå mig, mens andre vil blive forargede og ryste på hovedet. Det er første gang jeg slagter herhjemme, så forholdene er lidt primitive, og der er ingen tvivl om, at når vi går igang med at slagte kalkunerne, så skal vi kunne stå ordentlig.

Kyllingerne vejede mellem 3 og 3,8 kg, så de blev alle parteret i bryst, lår, vinger, inderfilet og skroget har jeg frosset ned, så der kan blive kogt suppe eller fond på det. I går aftes stegte jeg ET lår i ovnen, som blev brugt til kyllingeburger, det smagte skønt. 



86 kg frilandsgris

86 kg frilandsgris var, hvad jeg kunne fylde min fryser med i går. Jeg er så heldig at have noget familie der avler lidt grise, i år har de haft 11 stykker. Grisene lever på friland med mulighed for mudderbadning og at få trynen i jorden. Jeg oplever, at der er rigtig mange der bliver skræmte ved tanken om, at skulle have et helt "svin" i fryseren. Argumenterne er at de ikke ved, hvad de forskellige dele kan anvendes til, eller at meget af kødet er for fedt. Jeg synes derimod, det giver mig muligheden for at spise mere varieret. Jeg ved, at når vores fryser ikke er fyldt med kød, så spiser vi de samme retter igen og igen. I aften står menuen på skinkeculotte marineret med rosmarin, persille og timian (fra haven) samt hvidløg, salt, peber og rapsolie. Jeg tror det bliver lækkert, det dufter i hvert fald fantastisk.

Lidt mere om æbler på en skøn sensommerfridag

Jeg har haft en fridag i dag, og hvilket vejr at holde fri i!!. Dagens program stod på plukning af de æbler, der skal gemmes til vinteren. Jeg gemmer kun æbler til at spise. Æbler til mos og kager forarbejder jeg i løbet af æblesæsonen, og fryser ned. Jeg fik dog kun plukket de æbler, jeg kunne nå fra jorden, for tømrermanden havde tilsyneladende de små trappestiger med i bilen. Så jeg må vente med at klatre til tops i æbletræerne.

Æblerne gemmes i værkstedet der er tørt og køligt.

En kurv fuld af nedfaldsæbler til æblemos. Jeg har haft en lille hjælper, så der er sikkert rigtig mange af æblerne, der er taget et lille bid af.

Jeg har også høstet 3 fine rødkål i dag, det er faktisk første gang jeg har rødkål i min have. Kålsommerfuglenslarve har været rigtig slemme ved dem, men jeg tror der er nok til vores forbrug vinteren over.

Resten af kålplanterne rev jeg op af jorden og smed ind til mine kalkuner, de spiser alt affald fra haven, og kastede sig straks over kålen.

Uden for indhegningen

Både kalkunerne og kyllingerne trives over al forventning, de elsker at supplere deres korn og kraftfoder med et grønt drys, og i dag lukkede jeg dem ud af indhegningen, så de kunne nyde lidt ekstra grønt. Den største udfordring var, at jeg pludselig også havde en løsgående/løbende hund, der jo tidligere har vist stor interesse for mine kalkuner.



Fredagsslikfabrikken - romkugler

I dag har vi endnu engang haft gang i fredagsslikfabrikken. I dag stod der romkugler på programmet. Jeg synes romkugler er fantastiske, for det første smager de jo godt. Desuden er det jo en helt genial måde at bruge gamle kagerester på, og det er jo oplagt i denne tid hvor budskabet om at stoppe madspild florerer. Jeg plejer at fryse alle mine kagerester, og når jeg så har en fin lille portion, bliver de kørt til romkugler. 

Først skal den helt uundværlige køkkenmaskine gøres klar.

Dernæst smuldres kagedejen ned i skålen. Derefter tilsættes hindbærmarmelade under omrøring indtil "dejen" har samme konsistens som modellervoks. Så tilsættes romessens i den mængde som man kan lide. Hvis "dejen" ser lidt bleg ud tilsættes kakaopulver.

Så er det tid til at trille "dejen" til kugler, og efterfølgende rulle dem i krymmel. Det skal lige nævnes at der bruges rigtig meget krymmel, så man kommer ikke langt med et lille glas. 

Så er romkuglerne klar til servering, og jeg skal hilse og sige, at de mætter godt.
Et rigtig godt børneprojekt!!

Frugthaven

Da vi i sin tid var ude at se denne ejendom første gang, var det sensommer, og frugttræerne stod med masser af frugt. Det var helt klart det jeg forelskede mig mest i, for disse gamle træer finder man jo ikke alle steder. Der er som nævnt 4 æbletræer (af ubestemmlig sort), 1 Clapps Favorite pæretræ, pærerne er helt klart bedst til at sylte. Der er også 2 blommetræer, de giver masser af blommer, men er ved at være noget rådne, så de holder ikke mange år endnu. 2 kirsebærtræer var der også, det ene har vi dog været nødt til at fælde, og det sidste har aldrig rigtigt givet nogle bær, så det ender nok også sine dage med en motorsav gennem stammen. Vi har også selv nogle planer om at plante flere frugttræer, her i efteråret satser vi på at få plantet et Guldborg og Ananas æbletræ. Derudover fik jeg til min 30 års fødselsdag et valnøddetræ, som vi har plantet i et hjørne, hvor det kan få lov at vokse sig stort og flot.

Frugthaven bruger vi flittigt, tørresnoren har, ligesom hængekøjen, sin plads mellem træerne. Kalkunerne og kyllingerne har også deres indhegning i frugthaven, og de har spist mange mange blommer der i løbet af sensommeren. Gyngestativet står også i frugthaven, og legehuset og sandkassen står lige i kanten af haven. Så alt i alt bruger vi mange timer mellem de skønne gamle frugttræer.

Æblelykke

I vores frugthave har vi 4 gamle æbletræer. Det største træ er af sorten Bramley, dem får jeg sjældent brugt, de er meget store og sure, men der er utroligt mange af dem hver eneste år. De sidste 3 træer kan jeg ikke rigtig bestemme sorten af, jeg tror dog, det ene er et Gråsten. Fælles for de 3 er dog, at de først er modne her sidst i september. Så lige nu spiser vi æbler, så det basker.

Æbler har jo mange anvendelsesmuligheder, men æblegrød kommer helt klart ind på en suveræn førsteplads på min æblerangliste. Her til aften satte jeg mig så med en kurv æbler i sofaen, og mens jeg så nyheder, hyggesludrede med min datter, skrællede jeg en gryde fuld af æbler. Efter en halv time på komfuret sammen med en vanillestang var de kogt ud til en fin lys grød. Afhængig af æblernes sødme/surhed tilsætter jeg lidt sukker. Jeg var selvfølgelig lige nødt til at prøvesmage æblegrøden med lidt god økologisk piskefløde, den smagte fantastisk, men i morgen når grøden er blevet helt kold, så smager den himmelsk.

Årets første julegave.

Selvom efteråret først lige er begyndt, er jeg allerede i gang med at planlægge julegaver. I år har jeg besluttet, at de fleste julegaver skal være hjemmelavede. I de sidste par år er vores familie vokset voldsomt, der er efterhånden mange fætre og kusiner, og der kommer stadig flere til. Det er jo dejligt med småfolk, men jeg synes at julegaveræset er blevet for upersonligt og ligegyldigt. Så i år forsøger jeg med mere personlige gaver, så må jeg se hvordan det bliver modtaget.

Den første gave er allerede færdig. Det er en slipover til min lille nevø, der udover at skulle fejre sin første jul også fylder 1 år den 25. december. Jeg husker tydeligt sidste juleaften, hvor min søster havde vandafgang under risalamandaen, veer under dansen om juletræet og sad fast i en snedrive på vej til fødegangen.

Slipoveren er strikket i en blanding af uld og bomuld, og den er rigtig blød og let. Så jeg håber den kan hjælpe med at holde den lille fyr varm til vinter.

Så er sommeren slut!!

Så er sommeren definitiv slut herhjemme hos os. Det er nu blevet så koldt, at vi begynder at fyre i dag. Faktisk kan jeg rigtig godt lide at fyre, jeg elsker lyden og duften af træ der brænder. Samtidig synes jeg der er noget fantastisk ved, at kunne hente en trillebør fuld af træ, som vi selv har fældet, savet, kløvet og tørret, og bruge det til at varme hele huset op med. At fyre med brænde er altså den rene idyl, hvis ikke lige det var fordi at:

1. Fyret står i vores bryggers, så alt overtøj lugter af røg. Hvilket ikke er så slemt når man bare tuller rundt herhjemme, men kommer man ud blandt andre mennersker, er lugten pludselig meget gennemtrængende.

2. Der er ikke længere varmt vand, før der er fyret op. Hvilket vil sige at der er ingen morgenbad, da vi ikke kan fyre natten over. Der er heller ikke varmt vand, når jeg kommer hjem fra arbejde, jeg skal først fyre op og vente en times tid.

3. Trillebøren er ofte tom for træ på de mest trælse tidspunkter.

4. Fyret trænger næsten altid til at blive renset for aske, hvilket bestemt ikke er et job, jeg sætter pris på.

Så tænker I måske, har hun ikke en mand, som kan tage del i fyringsarbejdet. Jo jeg har en mand, men han arbejder rigtig meget, og er som regel ikke hjemme førend fyret er i fuld gang.

Nu skal dette indlæg ikke lyde som en klagesang, for jeg synes oftest at det er en dejlig opgave at fyre. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er stillet særligt smart an herhjemme, men det skyldes jo at vi påtænker at bygge et nyt stuehus snarest. Derfor har vi valgt at spare de penge, der vil gøre opvarmningen af dette hus noget lettere.